Aktiviteter

Klub Felix (latin: den lykkelige) er et aflastningssted, men hensigten er også, at børnene oplever at gå i klub med alt hvad det indebærer. Der er mange muligheder og gøremål fx stikbold, håndbold, fodbold, basketbold, besøg i svømmehallen, strandbesøg, fangeleg, rollespil, lasergame, diverse brætspil, computerspil og X-Box. Vi er altid på udkig efter nye aktiviteter og spil, som vi kan prøve af. Som sociale aktiviteter har vi biografbesøg, restaurantbesøg, skovture, besøg på Bakken, hygge aften med film, museumsbesøg, fisketur og meget mere.

 

Vi prøver gennem spil, leg og sociale aktiviteter at få børnene til at være trygge, lære hinanden at kende og få nye venner. Igennem leg og spil kan man øve og træne en masse sociale spilleregler. Hvert barn har en spillecomputer til rådighed, og man kan spille de spil, som man har lyst til. Man kan også tage sine egne spil med. Mange børn og unge har computerspil som særinteresse. Dette anderkender vi, men vi vil gerne finde en balance mellem computerspil og fysiske aktiviteter. Derfor vægter vi også de fysiske aktiviteter højt i Aflastning Klub Felix.